skralde

rattle

* * *

I. (en -r) rattle;

(på værktøj) ratchet;

[blive gal i skralden] blow one's top.

II. vb

(runge) peal,

(skratte) rattle;

(om trompet etc) blare;

[en skraldende latter] a roar of laughter,

(neds) a guffaw.